Jeg hedder Merete, født i 1971, og opvokset i Virum, nord for København.
Jeg har udover min egen livserfaring og uddannelser over 25 års pædagogisk arbejdserfaring med børn ,unge og voksne i forskellige ofte svære, livssituationer.
Psykoterapeut Emotionel Fokuseret Terapi (EFT)
Jeg har en 4 årig uddannelse som EFT psykoterapeut.EFT er en evidensbaseret psykoterapeutisk metode, der hjælper mennesker med at blive mere bevidste og opmærksomme på deres følelser. Lære at acceptere og reflektere over følelser, for at danne mening.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har tavshedspligt.
Narrativ Practitioner
Jeg er uddannet Narrativ Practitioner fra DISPUK, en narrativ tilgang i samtale. Med nysgerrig udforskning af din livsfortælling og erfaringer kan jeg hjælpe dig frem til nye historier- og med at etablere /genetablere en relation til det der er vigtigt i dit liv. Jeg støtter dig i at få skabt en rigere historiefortælling - ud fra devisen "jo flere nuancerede fortællinger, jo flere handlemuligheder."
Socialpædagog
Jeg uddannet pædagog ved Skovtofte Seminarium og har mere end 25 års pædagogisk erfaring i arbejdet med mennesker i svære livssituationer.
Jeg videreuddanner mig løbende - både personligt og fagligt - i form af supervision, egenterapi, uddannelse og kurser.
NADA-akupunktør
Jeg er eksamineret NADA akupunktør v. Lars Wiinblad
NADA virker ved at stimulere belønnings systemet. Akupunkturen udløser endorfiner i kroppen og påvirker en række transmitterstoffer,hvilket giver den afslappende effekt. NADA er bivirkningsfrit og tilfører ikke noget til kroppen,men hjælper derimod til at reetablere sig selv og skabe balance.
Her og nu
Senest er jeg i gang med kursus i Tankefeltsterapi v. Thomas Mygind og er frivillig medfacilitator af gruppeterapi for voldsramte kvinder i København.
Udover min psykoterapeutiske praksis er jeg ansat på et krisecenter for voldsramte kvinder og deres medfølgende børn.